Afhentning af startpakke

Alle deltagere i Copenhagen Half Marathon skal afhente startpakke på CPH Half Marathon Expoen den 14. – 16. september i Sparta Hallen.

Find mere information om CPH Half Expoen her

Har du ikke mulighed for at hente din startpakke på CPH Half Expoen, kan du få en ven eller et familiemedlem til at hente den for dig, eller du kan afhente den på løbsdagen. Dette sker på eget ansvar, og arrangørerne tager ikke ansvar for evt. kø og forsinkelse uagtet årsagen hertil.

 

Fremvisning af startkort

For at få startpakken udleveret, skal du fremvise dit startkort, som du modtager per e-mail før løbet.

Startkortet indeholder en QR-kode, som skal scannes, hvorefter du kan få udleveret din startpakke.

Startkortet sendes til den e-mailadresse, du har oplyst ved tilmelding. Såfremt du skifter mailadresse efter tilmelding, skal denne opdateres på din tilmeldingsprofil.

Har du oplyst dit mobilnummer, vil du også modtage en SMS inden Expoen åbner. Denne SMS kan, hvis du ikke har modtaget dit startkort, erstatte dit startkort.

 

Indhold i startpakken

  • Startnummer med integreret tidtagningschip
  • Bagagemærke
  • Sikkerhedsnåle
  • Nike deltager-T-shirt *
  • Bagagepose i genanvendeligt og genbrugeligt materiale

 

Du har valgt størrelse ved tilmelding. Hvis din T-shirt imod forventning ikke skulle passe, kan vi desværre ikke tilbyde dig en anden størrelse. Der vil dog være en byttebørs, hvor du kan bytte T-shirt med andre deltagere. Vi kan desværre ikke love, at din størrelse vil være tilgængelig.